Foreningens samlingspunkt

Klubhuset

Ringsted Sportsfiskerforening har et klubhus ved Haraldsted Sø, som fungerer som base for foreningens arbejde, arrangementer og fiskeri. Klubhuset er et naturligt mødested for medlemmer i alle aldre – her deles oplevelser, planlægges ture og afholdes både sociale og praktiske aktiviteter. Med sin beliggenhed få meter fra bådebroen og søens bred er huset omdrejningspunkt for meget af det liv, der kendetegner foreningen året rundt.

Forenings klubhus, Ejlstrupvej 162

Størrelse: 96 m², ekskl. bådehus.

Foreningen har i mange år haft glæde af sit eget klubhus. Det nuværende hus blev opført fra bunden og stod færdigt i april 1995 – netop i tide til at markere foreningens 60-års jubilæum. Med en fantastisk udsigt over Haraldsted Sø og kun cirka 25 meter til bådebroen, tilbyder huset ideelle rammer for fællesaktiviteter, møder og hyggeligt samvær. Klubhuset bliver flittigt brugt af medlemmerne og udgør en central del af foreningslivet.

Bådehus

Ved klubhuset er desuden opført et bådehus, hvor materiellet kan ligge vinteren over og en foreningsbåd eventuelt kan tages indendørs for reparation.

Overnatning

Det er muligt at få lov at overnatte i huset, der både indeholder et godt køkken, toilet, samlings sal og mødelokale m.m.

Find vej til klubhuset