RSF 1935

Ringsted • Sportsfiskerforening af 1935

Velkommen hos Ringsted Sportsfiskerforening

Her finder du information om hvordan, du bliver medlem, aktiviteter og alle vores faciliteter, såsom både og fiskevande.

Båd-nyt

BÅDOPTAGNING OG VINTERBÅDE  
Lørdag d. 12/12 tages bådene op af søerne, med maks. 10 mand, men 2 både + 1 alujolle forbliver i Haraldsted Sø, og 1 båd + 1 alujolle forbliver i Gyrstinge Sø.
Gyrstinge -  RSG 16 + RSG 18
Haraldsted- RSH 15 + RSH 17 + RSH18
De forbliver i søerne så længe forholdene tillader det, og der ikke varsles længevarende frost, men hold øje med med hjemmeside og bådebookingen.
OBS: Der må MAKS. BOOKES 1 BÅD PR. GANG.
Det skyldes, at alle skal have mulighed for at komme på søerne i vinterperioden, det er blevet et godt aktiv for medlemmerne her i de milde vintre.
Vi holder øje med bådebookingerne i kommende periode, at man kun er én booking pr. mand, for at det ikke misbruges.  
Kommunen har i øvrigt i dag d. 10/12 meldt følgende ud:
Udendørs foreningsaktivitet Udendørs foreningsaktivitet kan fortsat gennemføres, når retningslinjerne for disse følges.  
Glædeligt, for så kan vi fortsætte det til tider gode vinterfiskeri på søerne, så tøv ikke med en jule- eller nytårstur, hvis vejret tillader det.  

Så vil formanden blot ønske alle en rigtig god jul, og et godt nytår, efter et på mange måder yderst mærkværdigt år 2020.
Vi er stærkt tilbage i 2021 – knæk og bræk.                                                                                                                                                                                                                         Formanden

Alle bookninger af både der ikke er i "vinter-drift" bliver slettet, og i står selv for at booke en vinterbåd istedet. 

Udskriv E-mail

Præmiedag aflyst

Som bekendt er vi nu igen ramt af skærpede restriktioner og forsamlingsforbud, og det betyder derfor, at der IKKE afvikles præmiefiskedag søndag d. 1. november.
Bådene tages op af søerne lørdag d. 12/12, og det må klares med de tilladte 10 mand, som da de blev lagt i vandet i foråret.  

Men kære medlemmer, fisk bare løs, for det er snart november, en af de bedste fiskemåneder på året.
Husk afstand ved huset, og god håndhygiejne, som vi alle er blevet vant til, så skal det nok gå.

Knæk og bræk i resten af sæsonen    
Søren Rath 

Udskriv E-mail

Præmiedag

Husk præmiedagen søndag d. 27. september.  Der må sejles fra kl.06.00.
Der fiskes efter både gedde, aborre og sandart denne dag, da vi ikke havde præmiefiskedage i foråret, og der vil være præmie til de 3 største i hver kategori.  
Indvejning kl. 15 ved Huset, hvis ikke fiskene er vejet ind forinden, og dokumenteret med vidne, data og foto.
Det skal være en anden båd der er med til at indveje fiskene, såfremt det ikke bliver gjort kl.15 ved klubhuset.
Og vægten vil selvfølgelig blive tjekket.

Der vil på dagen ikke være pølser efter præmieoverrækkelsen.

Udskriv E-mail

Info

I forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelser af søerne sættes der i uge 37 garn i Haraldsted Sø og i uge 38 i Gyrstinge Sø.
De markeres med røde bøjer, og placeres forskellige steder søerne.
Garnene sættes 3 gange om eftermiddagen, og hentes ind næste morgen/formiddag, og det er for at undersøge fiskesammensætningen i søerne.
____________________________

I hverdagene 31. august – 4. september samt 7. – 11. september bedes I ikke parkere i indkørslen, hvis I skal på Haraldsted Sø.
Ej heller langs hækken til Roklubben.
Der modtager Roklubben materialer til deres nye udbygning, og de skal gerne kranes over hækken fra vores indkørsel, og ind på deres grund.
På forhånd tak.    
____________________________

Vedr. Naturens Dag d. 13. september:  
Foreningen afholder IKKE Naturens Dag ved Haraldsted Sø søndag d. 13. september som tidligere annonceret.
Både Ringsted Kommune og Roklubben har aflyst deres arrangementer på dagen, så det gør vi også.

Udskriv E-mail

Nyt fejlhug samt info

Det nye Fejlhug er nu at finde på hjemmesiden, og det er nu MEGET nemmere at læse det da der er skiftet noget software der har bøvlet lidt tidligere.

Junioraftener starter fra tirsdag d. 4. august og frem til tirsdag d. 8. september.  

Generalforsamling afholdes torsdag d. 27. august, på samme måde som oprindelig planlagt i marts.

 

Udskriv E-mail