RSF 1935

Ringsted • Sportsfiskerforening af 1935

Velkommen hos Ringsted Sportsfiskerforening

Her finder du information om hvordan, du bliver medlem, aktiviteter og alle vores faciliteter, såsom både og fiskevande.

Aborre præmiedag

Efter ca. 20 års fravær havde bestyrelsen besluttet igen at afholde en præmiedag kun for aborrer.
Grundet det gode aborrefiskeri de senere år ville vi afprøve det igen.
Dagen startede med regn og blæst,men blev ganske pæn først på formiddagen.
Desværre levede dagen ikke helt op til forventningerne. 6 både var på Haraldsted Sø, og det resulterede også i en del aborrer, men med noget ringe størrelse.
Den største var 400 gr., og blev fanget af Krestian Larsen. Nr. to var Rasmus Kruse med 330 gr. , og præmierækkenafsluttedes af Lasse Petersen med 270 gr., så ingenlunde imponerende fisk.
Derudover blev taget nogle gedder, med de to største på hhv. 7,0 kg og 5,0 kg, så pæne fisk var der dog i bådene.

Årets sidste præmiedag finder sted søndag d. 4. november, og her håber vi på både større og flere aborrer og gedder.

Udskriv E-mail